Det er forståeligt, at et parti som Georgian Dreams, der prøver at balancere mellem Vesten og Rusland, laver en smule valgfusk ligesom russerne har tradition for. Forskellen er måske, at de kun lavede lidt fusk, og oppositionen trods alt fik en del pladser – det sker ikke i Rusland, Sydossetien, Abkhasien eller de nye russiske republikker i Ukraine.
Det er nok meget fornuftigt med en fin politisk balancegang på de kanter og så tage lidt fra begge verdener.
Jeg er lige kommet hjem fra en uges ferie i Georgien med en rundrejse med tog og bus fra Kutaisi over Gori til Tbilisi og så Batumi og så tilbage til Kutaisi på selve valg-aftenen.
Jeg overvejede først at tage til Polen, Rumænien, Moldova, Ungarn eller Tjekkiet, da disse lande er relativt ukendte og derfor virker spændende for mig at besøge på et stramt budget.
Valget faldt på Georgien, da jeg kender nogle mennesker, der begejstret har fortalt om deres besøg der – og så ikke helt uvæsentligt; jeg kunne få en returbillet dertil for kun 718 kr. med Wizz Air.
Der er mange flinke russere i Georgien.
Jeg mødte bl.a. en ung mand fra Sochi med sin cykel på banegården i Gori, der ligesom jeg var på vej til Tbilisi. Han havde været på en uges cykeltur i Georgien og fortalte om, at han var blevet godt modtaget af de lokale på trods af at hans land har besat to store områder af deres for 16 år siden, Sydossetien og Abkhasien.
Georgierne er enormt gæstfrie og har tilsyneladende en god forståelse for, hvad det vil sige at have levet i et diktatur i 69 år som Sovjetrepublik.
Problemet er, at et diktatur bygger på folkets frygt og vinder magtfuldkommenhed. Folk indretter sig under forholdene og accepterer dem, for eneste reelle alternativer er at flytte derfra eller ryge i spjældet eller det der er værre.
Den unge russer på banegården fortalte mig om, hvor udbredt VPN-forbindelser til Vesten er, bl.a. til YouTube og vestlige medier, som er spærret i Rusland, og at myndighederne ser igennem med det. De skrider kun til handling, hvis de har opfattelsen af, at nogen aktivt handler mod systemet.
Han forklarede det med, at hvis man bare falder på sin cykel, så sker der ikke noget, men hvis man derimod falder på sin cykel, fordi man kører ind i noget, så bliver man straffet. Meget poetisk fortalt af en ung russer med sin cykel på en banegård i Georgien.
Da han så videoer på YouTube, var han velinformeret og velnuanceret om situationen i Ukraine og Taiwan.
Vi var enige om, at det er dybt tragisk med de mange unge mennesker, der dør i Ukraine på begge sider, og at de eneste, der får noget ud af det, er dem som tjener penge på krigen.
The poor man’s loss is the rich man’s gain.
Han havde tjent sin værnepligt for nogle år siden, og bliver han indkaldt til krigen i Ukraine, vil han flygte til udlandet.
Han kunne ikke købe eSim til sin telefon, da Visa/Mastercard sanktionerer Rusland, og det skal man bruge for at kunne købe eSim på nettet, og de russiske myndigheder har lige lukket et hul, hvor man som russer kunne få et Visa/Mastercard gennem en kinesisk bank. I stedet brugte han det kinesiske system UnionPay for at kunne hæve penge, og han regnede med snart at tage til Kina og få et Visa/Mastercard der.
Om aftenen på valgdagen i bussen fra Batumi til Kutaisi faldt jeg i snak med en anden ung russisk mand. Han var på vej på forretningsrejse til Cypern, og han havde mange af de samme holdninger som den unge mand med sin cykel på banegården i Gori.
Vi drak af samme 1-liters flaske med lokal øl fra Batumi, som han bød mig på ved indgangen til afgangshallen. Han var endnu en sympatisk ung russer i Georgien.
Han var flygtet til Batumi på grund af krigen for et par år siden, og der gik et halvt år, før han fandt et job der. Heldigvis havde han familie og venner, der kunne hjælpe ham, og som han kunne bo hos.
Sandsynligvis vil han ikke kunne tage ustraffet til Rusland foreløbigt.
Desuden havde jeg en privat guide i nogle timer i Batumi, som jeg havde fundet på nettet, som er russer. Hun var fra Kaliningrad og havde giftet sig med en georgisk mand, men da de valgte at flytte til hans land, blev han lige så frygtelig at leve med som alle andre georgiske mænd er (hvad hun så end mente med det), så hun blev skilt kort tid efter og bor så stadig i Batumi med deres fælles datter, mens han nu er taget til udlandet for at arbejde.
Hun er en skøn, velvidende og intelligent kvinde, og hendes største frygt i livet er, at hendes 25-årige søn, som hun fik, da hun var 20 år, og som stadig bor i Kaliningrad, bliver indkaldt til krigen i Ukraine.
Situationen i Kaukasus er ikke sort/hvid. Der er mange nuancer.
Russerne har nok ikke direkte været involveret i valgfusk. Georgian Dreams kan sagtens klare tingene selv uden russernes hjælp, udover tidligere tiders opdragelse. De havde efter sigende sat overvågning op ved valgsteder.
Med den nuværende situation i Ukraine og Putins retorik og politik er det forståeligt, at man frygter for endnu en krig mod Rusland og må bakke lidt tilbage fra EU og Vesten.
Det er på en og samme tid fascinerende og skræmmende, det der sker i Georgien i disse tider.